Scandinavian Cruise Center strammer

Overraskende skiltes Scandinavian Cruise Center og den fhv. Tjæreborg direktør H. P. Andersen i går efter blot syv måned i det nyåbnede kontor i Århus, hvor H.P. Andersen var leder og salgsansvarlig for det jyske område.



Parterne havde ingen kommentarer til selve skilsmissen, og officielt er H. P. Andersen ansat indtil 1. oktober. Beslutningen er truffet i fællesskab, hedder det i pressemeddelelsen.



Ved åbningen i december af bureauet i Århus var der udbredt enighed om, at der for alvor skulle sælges krydstogter til et jysk publikum.

Hertil siger salgsdirektør Michael Andersen, som også overtager ansvaret for Jyllands-sektionen, at der nu er strammet. “Vi skal have mere fokus på salget i Jylland. Det vil ske i fremtiden. Der er masser af muligheder.”



Michael Andersen er næsten lige så ny i Scandinavian Cruise Center som H. P. Andersen. Han tiltrådte en måned før. Fra i dag er han salgsdirektør for det store krydstogtbureau i hele landet.

Skrevet af