Lufthansas chef: Vi udvikler ny strategi









Det var ventet, at Lufthansa ville opkøbe Brussels Airlines, og det blev en kendsgerning i går. I første omgang 45 procent af aktierne i moderselskabet, og i 2011 de resterende.



Dermed får Lufthansa sit fjerde hub i Europa, nemlig Frankfurt, München, Zürich og Bruxelles. Mangler der noget mod nord?



Nok så bemærkelsesværdigt var Lufthansas topchef Wolfgang Mayrhuber i sine kommentarer, der lød som sådan:



“Lufthansa udvikler nu strategi med multihubs og multibrands. Lufthansa går fra at være et enkeltstående stærkt brand til at være “et hus af brands”. Vi går fra at være et traditionelt enstrenget flyselskab til et multiselskab. Fra at være et selskab, der står alene med base i Frankfurt til at være et europæisk luftfartssystem.”



SN Brussels formand oplyste, “at flere har været med om budet”. Pressen erfarede, at British Airways har været med “til sidste minut”. Er der mon et mønster?

-ejv

Skrevet af