Rejsebureau dummer sig

Brochuren for STS Sprogrejser vrimler med børn og unge, som beretter om deres uforglemmelige oplevelser.



Børn helt ned i 10-års-alderen kan efter deres sprogrejse blive såkaldte pr-studenter for selskabet.



Det indebærer, at de skal sætte plakater op, dele brochurer ud, holde foredrag og hverve nye rejsedeltagere blandt andre børn og unge.



Men den fremgangsmåde er Forbrugerrådet kritisk over for:



”Jeg kan slet ikke forstå, at STS Sprogrejser ikke er klogere. De må have sovet i timen. I 2006 blev reglerne skærpet, og nu står det sort på hvidt, at det er i strid med markedsføringsloven at udnytte børn til vennehvervning,” siger jurist i Forbrugerrådet Anette Høyrup til Jyllands-Posten.


Skrevet af