Danskerne vælger luksus på rejsen

Rejselystne danskere lader sig ikke skræmme af høje priser, når de vil til udlandet. Apollo har sendt et Exclusive-katalog for den kommende vinter på gaden, og der er tale om det hidtil største udbud af luksusrejser.
En opgørelse, som selskabet har foretaget over salget af disse rejser de seneste tre år, viser en fordobling, oplyser administrerende direktør Jan Lockhart.

”Danskerne er langt mere disponeret for at vælge en luksuspakke, end de var tidligere. Nu går de efter fem- og seksstjernede hoteller på eksotiske mål. Og hvem vil ikke gerne føre sig frem som hædersgæst på et arabisk sommerpalads, bo som en konge i en bungalow i bedste swahili-stil med udsigt eller overraske sin kære med et værelse, der har egen pool og jacuzzi på taget?”.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 21. juli, 2007)

Skrevet af