Bella Center holdt besøgstal på årets feriemesse

Der var lidt færre gæster ved årets feriemesse – bl.a. fordi der fredag i år blev lukket kl. 18, to timer tidligere end sidste år.



Årets feriemesse i Bella havde ca. 1.000 udstillere, hvoraf næsten 800 var rejsebureauer, turistkontorer fra over 50 lande og flyselskaber mm., mens der var ca. 230 leverandører i campingafdelingen.



”Nogen solgte rigtig godt på årets messe, bl.a. gik det forrygende med salg af ferieboliger i udlandet. Og vores nye golfafdeling blev godt modtaget, så den kører vi videre med næste år,” sagde projektchef Margit Geil sent søndag eftermiddag til Take Off.



Kvadratmeterprisen for standene på årets messe var hævet lidt over 2%, mens entreen var fastholdt på 75 kr.



”Vi manglede p-pladser – næste år må flere parkere ved Fields og vi kan så have shuttlebus mellem Fields og Bella,” siger Margit Geil.

Typisk er hver tredje gæst på feriemesse ca. fire timer – dermed er der også behov for mad. Margit Geil siger, at det store messecenter har ”lidt problemer med fyldte spisesteder.”



Næste ferieudstilling i Bella Center bliver 26.-28. januar 2007 – Ferie ´07 bliver den 25. ferieudstilling i rap.



HB


Skrevet af