90 år med Finnair

finnair startFinnair markerer i morgen, torsdag, sit 90 års jubilæum for jomfruturen med en vandflyver af typen Junkers F13 D-335.

Flyet medbragte 162 kg post fra Katajanokka i Helsingfors til Tallinn i Estland. Stiftelsesdokumenterne for selskabet, som dengang hed Aero Oy, var blevet underskrevet i november året før.

90 år senere opererer Finnair 43 fly til mere end 60 destinationer verden over og beskæftiger næsten 6.000. Sidste år havde selskabet 9,3 millioner passagerer – 60% af alle passagerer, som benyttede Helsinki Airport. Verdens 6.- ældste flyselskab, som fortsat er i drift, markerer 90-året ved en fest arrangeret af Finnish Airline Pilots’ Association og Finnish Aviation Museum klokken 12:00 den 20. marts i Matruusinpuisto park i Helsingfors Katajanokka distrikt. Hvis vejret tillader det, vil der være besøg af en vandflyver ved festlighederne.