Businesskvinder rejser billigere end mænd

Med baggrund i en international analyse om kvindelige businessrejsende spurgte vi i sidste uge om læserne her på siden tror, at kvinder rejser billigere på business turen end deres mandlige kolleger.



Det svarede 55 procent nej til, men hvis man skal tro analysen er det tilfældet.



Heraf fremgår det nemlig, at kvinderne bestiller langt tidligere end mændene, og alene af den grund tjener penge hjem. Kvinderne i undersøgelsen bestiller deres rejse 19,2 dage før, mens mændene først gør det 15 dage før.



Det giver i snit en besparelse på ca. 1.500 dollar for kvinderne på business class og 230 dollar på turistklasse.



Konklusionen for kvinderne er altså, at de flyver mindre, køber tidligere og bestiller på turistklasse i højere grad end deres mandlige kolleger.



Og hvad kan man så lære af det? Ansæt en kvindelig travel manager i firmaet.

-ejv




Skrevet af