Ingen grund til panik over hajangreb

I løbet af de seneste dage har hajer i den Mexicanske Golf ved Florida angrebet mennesker to gange og skabt skræk og frygt blandt befolkningen. I øjeblikket er ca. 2.000 danskere på ferie i staten, men der er ingen grund til panik, mener formand for Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, som ikke vil fraråde at rejse til Floridas kyster.
”I første omgang vil vi skaffe os præcise oplysninger om, hvad der er sket, og derefter vil vi formentlig snarest udsende en grundig information til vores medlemmer. Men vi kommer ikke med en advarsel,” siger Lars Thykier.
Han understreger, at feriegæster, der vælger Florida som rejsemål, bør vide, at der er risiko for hajangreb ved kysterne. Han opfordrer dog til, at turister udviser omtanke, når de bader.
(Jyllands-Posten, 29/6)

Skrevet af