Danskerne juleshopper som aldrig før

Stigningen i antallet af rejsende, der tager på storbyferie med fly med det primære formål at shoppe er på næsten 40% i forhold til sidste år i månederne oktober, november og december, viser en undersøgelse som Krone Rejser har lavet blandt sine kunder.

”Der er to primære årsager til den store stigning i antallet af rejsende på juleshopping”, mener adm. direktør Henrik Neelmeyer. ”For det første har storbyrejserne aldrig været så billige som nu på grund af de mange flybilletter til lavpris, og for det andet er det tydeligt at de rejsende har flere penge til forbrug end før”.

Det er hyppigst par og venner, der tager et par dage i en storby, men enkelte virksomheder holder også julefrokosten i en storby i udlandet. De mest populære storbyer lige nu er: London, Paris, Prag, Bruxelles, Berlin, New York, Barcelona, Budapest, Milano og Nice

Skrevet af