Københavns Lufthavn i ny fragtvækst

China Cargo Airlines indledte søndag en fast fragtrute til Kina. Dermed når lufthavnen op på 17 ugentlige afgange til Asien med forskellige rendyrkede fragtafgange.



Københavns Lufthavne ser det som en styrkelse af lufthavnens position som nordeuropæisk knudepunkt for fragttrafikken.



En væsentlig faktor i fremgangen er lufthavnens vilje til at sænke priserne. Lufthavnen har således indført et prisloft på fragtflyvningerne ved at fjerne afgiften for den del af startvægten, der ligger over 200 ton.



“Antallet af rene fragtruter mellem København og destinationer i Asien er steget i de seneste år som følge af betydeligt større fragtmængder. Væksten drives især af en øget vareimport fra Kina,” forklarer lufthavnen i en pressemeddelelse.


Skrevet af