København kan få nyt kongrescenter

København er en af verdens mest populære mødebyer. 2005 var et rekordår, hvor internationale kongresser bragte tæt på én milliard kroner til byen. En ny analyse viser, at vækstmulighederne er gode, men det kræver en stærk strategi og investeringer, oplyser WoCo.



Den gennemsnitlige årlige kongresomsætning i København var i årene 1995-2005 i alt 800 mio. kroner, og i 2005 var rekord med en omsætning på 930 mio. kroner.

Og nu præsenterer en ny strategi for byens erhvervsturisme 14 tiltag, der vil resultere i, at den årlige kongresomsætning kan blive 1,4 milliarden på få år.

Strategien er udarbejdet af WoCo for netværket af møde- og kongresvirksomheder i hovedstadsregionen, Meetingplace Wonderful Copenhagen.



I strategien fremhæves afgørende områder for at fremme Københavns position: bedre service til kongresværter – og et nyt kongrescenter eller en udvidelse af Bella Center. I dag taber København ofte værtskaber, fordi Bella Center er optaget. Et helt nyt kongrescenter vil koste ca. 500 mio. kroner.



Det tredje punkt er kollektiv transport til priser, der matcher andre byer. Kollektiv transport er en tung udgift for kongresarrangører, og da transportpriserne er sammenlignelige fra by til by, taber København også kongresser, fordi byen er for dyr på dette område.

Skrevet af