Legoland investerer 34 millioner

Legolands ledelse har konstateret, at slækker man på investeringer og sparer på udgifterne, så sparer man sig ihjel og mærker et fald i besøg og omsætning. Legoland forventer over 1,5 million besøgende i år.

”Det straffes hurtigere, end man regner med, hvis der skal spares på investeringer. Vi får mange nye besøgende, men vi har også en dejlig store skare af trofaste kunder, der kommer hvert år. De skal mærke, at der er nye aktiviteter, så de får fornemmelsen af, det en legepark i udvikling”, siger Henrik Höhnmann, direktør for Legoland, der i år har investeret 34 millioner i nye aktiviteter.

Han fortsætter: ”Vi er blevet en del af Merlin Intertainment Group. De ejer 70 procent af aktierne i Legoland, hvor Kirkbi koncernen har de sidste 30. Vi kan mærke, at vi er frigjort fra Lego. Vi har fået en koncernledelse, der fokusere mere på underholdning og attraktioner. Men vi er stadig glade for de tætte relationer til Lego. Vi kan mærke, at investeringslysten i det nye ejerforhold er større. Og det er godt for Legeland.”

Skrevet af