Nyt hotelkøkken for millioner

”Madsalget stiger og udgør nu ca. 20 % af hotellets samlede omsætning. Men vores stakkes kokke mangler kapacitet, køkkenet er simpelthen blevet for lille. Derfor begynder vi fra februar på omfattende udvidelse af køkkenet til over ti millioner kr. – dermed bliver køkkenregionen cirka 50 % større,” siger hoteldirektør Allan Agerholm til Take Off.



Hotellet sælger stadig mere mad til sine stadig flere gæster –overnattende, kursus- og kongresdeltagere eller ”lokale” fra Amager.

”Mens der før var nærmest tomt i restaurantområdet på weekendaftener, er der nu mange gæster. Det har givet ventetider på mad som ikke er acceptable. Så for at

undgå irritation og flaskehalse, fordi køkkenet ikke kan følge med, tager vi udvidelsen,” siger Allan Agerholm.



Med en omsætning på 181 millioner kr. sidste år var Hilton-hotellet det næstmest omsættende i landet.



HB

Skrevet af