Juleforlig om lufthavne i New York

Op mod jul går det ofte lettere at nå et forlig med en fornuftig salomonisk løsning end på andre tider af året. Således også i går, da den amerikanske regering gennem trafikminister Mary Peters kom frem med et kompromis, som flyselskaber gik med til.



Der skal arbejdes sammen om at undgå forsinkelser, især i JFK lufthavnen, hvor det er værst. Trafikken skal begrænses i de travle timer, men efter frivillige aftaler. Det kommer ikke på tale at udlodde slots i auktion, som det ellers har været foreslået.



Den amerikanske regering har heller ingen planer om at beskære trafikken til og fra Europa, som EU frygtedede.



Mary Peters sagde også, “at Newark heller ikke går fri, men hun ville ikke nævne noget tal.



Vores plan er, at vi vil minimere forsinkelser, beskytte forbrugerne og give tilskud til New Yorks økonomi ved at åbne for nye flyvninger ind til New York, når vi tilvejebringer større kapacitet,” sluttede hun.

Skrevet af