Artic Umiaq Line solgt for fire kroner

Det lykkedes ikke for det danske korsortium, Artic Travel Group at få en fornuftig forretning ud af at drive det grønlandske rederi, Artic Umiaq Line. Tværtimod har gruppen tabt hele indskudskapitalen på 16 mio. kr. Og i går blev boet solgt til Hjemmestyret for blot fire kroner.



Rederiet måtte i går konstatere, at der var et underskud på omkring 30 mio. kr. Den ny bestyrelse skal nu undersøge om trafikken på Vestkysten overhovedet kan fortsætte næste år.



Den danske gruppe bestod af Albatros, Profil Rejser. Topas og Greenland Venture (Hjemmestyret) .



“Alt, hvad der kunne gå galt, gik galt. Vi fik et kæmpestort tab på at sælge flybilletter til meget lave priser. En enkelt rute var også en katastrofe. Og det at skibet var ombygget til færre passagerer, inden vi overtog det, gjorde det umuligt at sejle kysttrafik på økonomiske vilkår.



Jeg tror sagtens, man kunne lave en fornuftig privatisering. Vi var måske lidt for ivrige efter selv at købe, ” siger han, som personligt har tabt godt fire millioner kroner på det grønlandske eventyr.

Skrevet af