Vi er ved godt mod i Sterling

“Jeg har haft et godt samarbejde med Stefan Vilner, og jeg synes det er noget meget spændende, han nu skal være med til at udvikle. Vi har talt end el om netop det marked med private jetfly for firmaerne. Også til priser som mindre firmaer og enkeltpersoner kan betale.



Når jeg netop har været igennem køer og sikkerhedscheck med mødetid flere timer i forvejen, kan jeg sagtens se et marked for de mindre fly, mere eller mindre udenom hele systemet i diverse lufthavne. I hvert fald hurtigt igennem labyrinten.”



Sådan siger adm. direktør Örn Hilmarsson til Take Off i anledning af, at kommerciel chef Stefan Vilner siger farvel og går til det irsk- schweiziske flyselskab JetBird, som i 2009 kommer med nye fly og et stort program for leje af privatfly til priser, der skal ligge på halvdelen af dem, man kender i dag. Selskabet får base flere steder i Europa.



“Vi er ved godt mod i Sterling. Vores salgskurve stiger, og vi har håb om inden så længe at være i plus minus nul på regnskabet, og derfra kan sætte fuld fart fremefter. Vi har unge, initiativrige folk på vej til at tage over.-“



“Strejkerne ?”



“De er forhåbentligt et overstået kapitel. Det er klart, at vi ikke kan modstå milliontab i længden. Det er totalt opslidende og kvælende for alle gode ideer og optimisme i ethvert selskab,” slutter Almar Örn Hilmarsson på et tidspunkt da Stefan Vilners efterfølgers navn endnu ikke var offentliggjort.



Kun fastslog Sterling- chefen: “Det bliver en intern løsning.”

Skrevet af