Dansk hotelfirma får krydstogtsskib til OL

Den danske hotelsøgemaskine guide2hotel.com har chartret et krydstogtsskib til De Olympiske Lege i Athen 13-29. august. Det 3-stjernede krydstogtskib Odysseus med 224 kahytter har bl.a. swimmingpool, restauranter, disko osv.



”Vi måtte afvise stigende efterspørgsel på hotelværelser til OL pga. manglede hotelkapacitet. Den kaotiske situation forekom os absurd, hvorfor vi ringede til rederierne, for at høre, hvem der havde et ledigt skib,” siger direktør Bo Krogsgaard fra guide2hotel.com og tilføjer:



”Det var afgørende, at vi kunne få kajplads i Athens hovedhavn, Piraus, hvilket lykkedes – og dermed let adgang til offentlige transportmidler. De få ledige hoteller i Athen under OL er flere hundrede kilometer fra Athen, hvilket reelt gør en deltagelse i legene til en praktisk umulighed.”




Skrevet af