Mere end hver 10. pilot har pistol med i cockpittet

Flere og flere oplysninger om det amerikanske program med bevæbnede piloter, som blev tilladt for fem år siden, hvis piloterne gennemgår et træningsprogram, dukker nu op i kølvandet på episoden med pistolen, som gik af ved et uheld i et fly til Charlotte.



TSA, sikkerhedsafdelingen, oplyser nu officielt, at tallet på de piloter, som har lov til at bære våben på amerikanske indenrigsfly, såvel cargo-som passagerfly, er på godt 10 procent. Men selve tallet på dem, der bruger tilladelse, vil TSA ikke oplyse. Man regner med, at procenttallet vil stige til 17 procent i 2011, men endnu har udlandet ikke tilladt programmet.



“Det er et skræmmende højt tal,” siger en tidligere luftfartskonsulent til pressen. Ud fra de beregninger er der omkring 9.000 bevæbnede piloter i cockpittet, og hertil kommer de såkaldte air marshalls ude i kabinen.



Kaptajn og formand for piloterne siger til gengæld: “Det er et fortræffeligt forsvar mod enhver form for flykapring.”

Skrevet af