Fortsat lange ventetider i Københavns Lufthavn

Nye EU-krav om kropsvisitering af ca. 20 procent af passagererne skaber fortsat store problemer ved afrejsen fra Københavns Lufthavn. I går var køen i visse perioder over en halv time, og det finder både Sterling og Star Tour, og formentligt mange andre, helt utilfredsstillende.



Det er klogt at komme to og en halv time før flyafgang til morgentrafikken. Til Ritzau siger Jan Aagaard fra Københavns Lufthavns pressetjeneste: “Jeg synes ikke en halv times ventetid på det absolut travleste tidspunkt af dagen og på de absolut travleste rejsedage er voldsomt. Hovedparten kommer stadig igennem på fem minutter.”



Indtil videre er vi gået tilbage til den hidtidige procedure, hvor kropsvisiterer med håndsøger. Vi har meddelt myndighederne, at de nye krav vil medføre helt uacceptable ventetider for passagererne. Det vil kræver 50 procent mere personale.”

Skrevet af