Ryanair med mia-overskud

Europas største lavprisflyselskab, Ryanair, kunne i går præsentere et flot halvårsregnskab med et resultat på 1,5 mia. kr. efter skat. Omsætningen var steget 21%, overskuddet 15% og passagerfremgangen var 24% højere end i tilsvarende periode sidste år. Indtægterne fra andre services end den rene flyvning, f.eks. hotelreservationer og billeje er steget med 43%, mens stigningen for solgte flybilletter blot har været 16%. Desuden vil Ryanair, i de nye Boeing 737 fly man får leveret, i fremtiden sælge ydelser som film og spil m.m., og her regner koncernchef Michael O´Leary med nye indtægter. O´Leary forudser desuden en svær tid for mange lavprisselskaber pga. de høje oliepriser, og han kunne glæde sig over en stigende aktiekurs, idet selskabets aktie i går blev handlet 16% op.
(Børsen, d. 3.11.04)

Skrevet af