Rejsedirektør overrasket over forældrene

83% af de rejsende mener ikke børnene skal bestemme, hvad familien skal foretage sig i feriedagene.



Apollo har netop foretaget en undersøgelse blandt charterselskabets rejsende, som bl.a. skulle afdække, hvem i familien der bestemmer charterrejsens gøremål.



1.407 personer deltog i undersøgelsen, og 8 ud af 10 mener ikke, at børnene skal bestemme.



“Det er overraskende, at det er forældrene mere end børnene, der bestemmer på charterrejsen. Det kommer bag på mig, da vi normalt forsøger at give vores børn alt på ferien, vi ikke når i en hektisk hverdag – også at de bestemmer aktiviteterne. Men travle forældre har naturligvis også behov for at gøre de ting, de savner i hverdagen”, siger adm. dir. i Apollo, Jan Lockhart.



Besvarelserne viste også, at den allervigtigste grund til udenlandsrejsen er savnet af ”sol og varme.”

Skrevet af