Ferie for bedsteforældre i Tyrkiet

Det gælder ferier for bedsteforældre, der gerne vil af sted med deres børnebørn. Det ’grå guld’ efterspørger aktive og anderledes ferieformer, og fra februar 2008 bliver det muligt at tage på bedsteforældreferie, hvor der blandt andet inviteres på udflugter og sportsarrangementer.

”Mange bedsteforældre vil gerne ud at rejse, og hvorfor ikke tage børnebørnene med? Vi tror på, at bedsteforældreferier bliver det helt store. Trenden er ved at slå igennem, og med Tyrkiet som foregangsland er vejen banet for succes,” siger Vahit Karaali fra Tyrkiets danske kontor for kultur og turisme.

”Der er for eksempel udflugter, workshops, filmaftener med gamle klassikere, gallaaftener for bedsteforældrene og sportsaktiviteter. Tanken er, at der skal være aktiviteter og fornøjelser, som vil interessere begge aldersgrupper, og som samtidig giver en masse gode oplevelser og minder sammen,” fortæller Vahit Karaali.

Skrevet af