Glem alt om fodbold…



En sand folkefejde er blusset op mellem Tyskland og England efter en engelsk turist har fået tildelt erstatning for en ødelagt ferie. Årsagen? For mange tyskere på hotellet.



Den sag har fået det tyske magasin Bild til at sortliste middelhavsdestinationer hvor briter, der angiveligt alt for ofte optræder fulde og højtråbende, gerne holder deres sommerferie. Det skriver Børsen Pleasure.



Fejden startede da den 47-årige brite David Barnish fik tilkendt en erstatning på 953 euro af rejseselskabet, fordi han klagede over, at der næsten kun var tyskere på hans hotel. Al underholdning foregik på tysk, ligesom der kun var tyske tv-kanaler. Ferien var ødelagt og en erstatning altså på sin plads.



Den nyhed fik en tysk tabloidredaktør på Bild til at sortliste flere populære brite-destinationer, og han har endda lavet en check-liste, der skal hjælpe tyskere med at identificere briterne blandt grupper af andre turister.



Den typiske britiske turist i Spanien beskrives som “knaldrød, fedladen med stor ølmave og kort, tjavset hår”.



Det bliver dog ikke let for tyskere at få erstatning for rejser, hvor man er løbet ind i mange irriterende englændere.



“Tyske turister må desværre acceptere muligheden for at han eller hun kan blive tvunget til at spendere ferien sammen med 90 pct. udenlandske turister – hvoraf størstedelen er briter,” siger den juridiske ekspert Uta Stenzel til Bild.



Artiklen i Bild hoverer desuden ganske eftertrykkeligt omkring det faktum, at England ikke har opnået deltagelse i europamesterskabet i fodbold, der åbnede i lørdags.



“Vil i holde ferie uden os? – intet problem – i år spiller vi fodbold uden Jer”, lyder det fra Bild.


Skrevet af