Københavns Lufthavn giver ikke rabat

Der er ikke nogen hjælp at hente hos Københavns Lufthavn til blødende flyselskaber. I dag siger adm. direktør i lufthavnen, Brian Petersen (foto) til Berlingske Business:



Københavns Lufthavn har for længst bebudet, at man igen vil være Europas bedste på kvalitet, og hvad prisen angår, er den i øjeblikket på niendepladsen, når man tager den samlede pris for en passager fra start til slut i betragtning.



“Vores afgifter er faldet de sidste tre år, selv om antallet af security ansatte er steget med 50 procent. Når jeg ser på fakta om flyselskabernes kritik af, at vi er for dyre, når jeg en helt anden konklusion.



Naturligvis vil de altid prøve at presse os til lavere priser, det gør jeg også for mine leverandører. Det er fair nok. Men, grunden til at flyselskaberne taber penge er, at de fører priskrig og ingen tør være den første til at sætte priserne op. Hvis vi giver rabatter forlænger vi bare priskrigen,” siger Brian Petersen til avisen.

Skrevet af