Skuffende kvartal i Kuoni Reisen

Kuoni Reisen, der er det største rejsebureau i Schweiz, men også opererer på det danske marked, havde et skuffende fjerde kvartal i 2004, hvor overskuddet faldt 69 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Overskuddet blev på 18,1 mio. schweizerfranc, mens omsætningen ligeledes faldt – 2,4 pct. – til 829 mio. franc. 
Det er især afdelingen for forretningsrejser, der er skyld i Kuonis tilbagegang. Tsunamien i Sydøstasien i december har heller ikke været omkostningsfri. Ifølge Kuoni selv kostede naturkatastrofen 10 mio. franc alene i aflyste rejser.
Årsregnskabet for hele Kuoni-koncernen, der også omfatter et safari-selskab i Kenya og flyselskabet Edelweiss Air, er dog anderledes opløftende. Årets overskud blev nemlig på 73,8 mio. franc mod sidste års 64,4 mio. franc.
(Børsen, 18/3)

Skrevet af