Minister vil have mere gennemsigtighed

Forbrugsminister Lars Barfoed (K) lægger op til en stramning af markedsføringsloven, som tvinger flyselskaberne til at annoncere med den fulde pris på billetterne. Det skal være slut med at lægge lufthavns- eller et bookinggebyr oven i de annoncerede priser, forbrugerne skal vide, hvad det koster at rejse, skriver Berlingske Tidende i dag.
“Forbrugeren skal kunne se den samlede pris for rejserne, inden de indgår en aftale. Alt skal frem i lyset. Flypriser er bestemt et område, hvor der skal være mere gennemsigtighed,” siger ministeren.
Lars Barfoed fremlægger i dag et lovforslag om ændring af markedsføringsloven,  hvor stramningen indgår. Men det gælder ikke alene for rejsebranchen. Alle brancher kan ifølge artiklen i Berlingske Tidende se frem til at skilte prisen tydeligere.
(Berlingske 12.10.2005)

Skrevet af