Kvindelig chef klar til at rykke ind i Diners Club Danmark

“Jeg har ikke boet i Danmark siden jeg var 14. Det er nu 20 år siden, men hele familien glæder sig til at flytte til København,” siger Tine Wollebekk i sin mobiltelefon fra Oslo til Take Off, inden hun om to uger sætter sig i chefstolen efter Kurt Thyregod. Som leder af Diners Club, Eurocard, og SEB Kort i Danmark og Norge samt udviklingsprojekt i Tyskland og Polen, med base i København.



Tine Wollebekk (billedet), der slog en hel del mandlige kollegaer i opløbet om den danske chefpost, har HA, er cand. merc. med speciale i international handel. Hun kommer fra stillingen som chef for Diners Club Norge, og er i gang med nogle afsluttende forhandlinger i De Baltiske Lande, inden hun tiltræder i København.



“Vi har ingen sne af betydning i Danmark!”



“Nej, men I har så meget andet. Både min mand, der har boet i Danmark nogle år, og vore tre børn på 12, 10 og 8 år glæder sig. Med hensyn til fritiden holder jeg da ganske rigtigt meget af at stå på ski, både langrend og slalom, men Norge er da ikke så langt væk.

Om sommeren er det sejlads og vandski. Jeg vil helst holde hovedet over vandet.

Men, nu gælder det altså foreløbigt arbejdet, så må fritiden komme i anden række.



Jeg har allerede flere gange været i København og tiltræder officielt 1. september.”

-ejv


Skrevet af