Gæt nationaliteten på de toldfrie indkøb

Ordene kommer fra Lars Hjartbo, indkøbschef i MyTravel Airways’ toldfrie butik i luften.

Ikke alene har selskabet mere end 700 forskellige varer i det nye sommerkatalog på 116 sider, men med et salg på mere end 500 kroner pr. gæst overhaler selskabet alle andre flyselskaber i verden.

Lars Hjartbo er ikke spor synsk, når han udpeger gæsternes nationalitet, men han kender i detaljer indkøbsvanerne for danskere, nordmænd og svenskere.

”En svensk gæster køber gerne whisky af mærket Famous Grouse, Blend- eller Level-cigaretter samt snus, mens nordmændene køber dyre cognac’er, Barclay-cigaretter, rulletobak og en smule snus. Det sidste kan du ikke sælge til en dansker. De væmmes ved tanken om snus. I stedet er de til Prince-cigaretter og dyr spiritus. ”Almindelig” gin, vodka og whisky er i forvejen billig i Danmark, så danskerne går efter de dyre mærker, hvor de f.eks. kan spare 1.000 kroner på en flaske,” siger Lars Hjartbo, der samtidig fortæller, at indkøbsvanerne er ens i de tre lande, når det gælder parfumevarer.

Selv om det nye sommerkatalog over de toldfrie varer kun har været på gaden i få uger, kan der laves en ”Top 5” over de bedst sælgende varer i de enkelte kategorier.

Tobak: 1) Prince, 2) Prince Light, 3) Marlboro Light, 4) Petterøes rulletobak og 5) Marlboro.

Spiritus: 1) Famous Grouse Whisky, 2) Bombay Sapphire Gin, 3) Martell Noblige Cognac, 4) Xanté Poire au Cognac Likør og 5) Gordons Gin.

Parfume og kosmetik (herrer): 1) Le Male (Jean Paul Gaultier, 2) Acgua di Gio (Armani), 3) Black Code (Armani), 4) Classic (Van Gils) og 5) Essential (Lacoste).

Parfume og kosmetik (damer): 1) Lait Corporel (Biotherm Bodylotion), 2) Light Blue (Dolce & Gabana), 3) Laura (Laura Biagiotti), 4) 8 Hour Cream (Elizabeth Arden) og 5) Fantasy (Britney Spears).

Skrevet af

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.