Spring charterkøen over på Rhodos

Trods gentagne løfter de sidste mange år fra lufthavnsledelsen på Rhodos, er der ikke sket noget for at ændre på det kaos, der hersker i lufthavnen. Det har fået MyTravel Airways til at miste tålmodigheden.
”Vi bad om myndighedernes tilladelse til, at vi kan checke over 1.000 af de ca. 2.300 gæster ind på deres hotel. Vi koncentrerer os om de store enheder som Vings Sunwing Resort Kallithea og Tjæreborg Garden, hvortil vi sender egne medarbejdere, indcheckningsskranker og lastbiler. Skrankerne er nu sat op i receptionen, og gæsterne kan så – i deres eget rolige tempo – checke ind til hjemrejsen og derefter gå tilbage til swimmingpoolen og nyde den sidste sol,” fortæller informationschef Torben Andersen fra MyTravel Airways

Skrevet af