Milliardforretning med mænd alene på ferie

I USA er pakkeferier med paintball, poker, sport, cowboy-ture, cigar/vin/cognacsmagning, stilkurser og sågar meget mandige spa-besøg ved at vælte over hinanden, alle sammen pakket ind i et nyt mode-ord: Mancation.

Ordet er en sammentrækning af ‘man’ og ‘vacation’, og sammenfatter et koncept, som er velafprøvet igennem mange år:



En gruppe mænd, der tager af sted for at lave mandlige aktiviteter, f.eks. fysiske strabadser og/eller sport, fjernt fra kvinder og med mandligt kammeratskab i centrum, skriver Ekstra Bladet.



På hjemmesiden mancation.com udveksler mænd erfaringer om de bedste steder at holde en rigtig mandeferie, og har man lyst, kan man finde sammen med andre, som gerne vil på mancation.



Rejse-hjemmesiden ‘I’m In’ har lavet en undersøgelse, som viste, at der, alene i online-salg og reservationer, er omkring 11 milliarder dollars at vride ud af mænd og kvinder, som gerne vil tage på ferie uden det modsatte køn.



De danske mænd har også appetit for at tage med hinanden på ferie under mere ordnede forhold end et telt på Roskilde-festivalen.

”Vi kan en stigende tendens inden for det vi, i ordets mest positive betydning, kalder ‘drengerøvs-segmentet’. Det er fodboldrejser, men kan også være en poker-tur til Las Vegas, siger Ulrik Nissen, markedsføringsansvarlig hos Kuoni og Apollo, til Ekstra Bladet.

Det er mest de kortere ture af et par dages varighed, som især appellerer til mænd, der tager af sted sammen.

Skrevet af