Bravo Tours moderselskab navngivet

Flyselskabet har fået navnet Air Primera.

Fra april, når Bravo Tours indleder sit sommer-program, skal en del af gæsterne til og fra ferierejsemålene flyve med selskabets egne fly.

Det nye flyselskab råder over en flåde på seks fly, primært nyere Boeing 737-800 med plads til 189 passagerer. Flyene males med Air Primeras logo i samme nuance som Bravo Tours’ logo.

”Vi er fem selskaber, der deler de seks fly, så vi er fortsat afhængige af vort nære samarbejde med Sterling Airlines, og det vil vi sandsynligvis være i mange år. Sterling skal stadig transportere langt den største del af vore gæster, men det er absolut en fordel i tilrettelæggelsen og afviklingen af vores program, at vi også kan disponere over egne fly,” siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.

Primera-flyene skal til sommer betjene fire af Bravo Tours’ destinationer. Primera-gruppen, der er Nordens fjerdestørste charterrejse-koncern, består udover Bravo Tours af Solresor i Sverige, Solia i Norge, Lomamatkat og Matka Vekka i Finland samt Heimsferdir og Terra Nova i Island.

Alle selskaber drives videre med deres oprindelige navne, profiler og koncepter.

Skrevet af