Pas på passet

Pas på når du efterlader passet i receptionen på hotellet. Det viser en sag fra Rejseankenævnet, som ikke ville give erstatning til et par, som ikke fik deres pas tilbage. Normalt afleverer man sit pas ved ankomsten til hotellet og skal hente det dagen efter. Det pågældende par lod dog hotellet opbevare passene til afrejsen, og på dette tidspunkt kunne hotellet ikke finde passene.
Derfor ville parret have rejsebureauet til at betale for nye pas plus en erstatning på 5.000 kr. oveni for ”alt besværet”.
Baggrunden for den manglende erstatning fra Rejsenævnet er, at parret lod hotellet opbevare passene uden aftale, så derfor må de selv bære ansvaret for, at passene på afrejsedagen var forsvundet.
(Politiken 31.12.05)

Skrevet af