Snart bestiller hver anden rejsen over nettet

Fra et salg som næsten ikke var til at få øje på, er salget af rejser på Internettet i Appollo Rejser på to år steget til nu at udgøre 43 procent af det samlede salg. “En overraskende og forrygende fremgang, som kan mærkes på udgiftssiden både med programproduktion og sælgere,” siger adm. direktør Jan Lockhart.



“På lidt længere sigt kan jeg godt imødese en besparelse i størrelsesorden af 150 til 200 kr. pro persona. Det er naturligvis ikke så godt for beskæftigelsen, men så må medarbejderne koncentrere sig om salg af de længere og mere komplicerede rejser i Kuoni- programmet. Her er der mere brug for rådgivning end til salget af en ferie på Rhodos,” fortsætter han.



I øvrigt ligger salget af sommerrejser i Apollo nu 35 procent højere end samme tid sidste år. Flodbølgen i Asien har ikke svækket danskernes appetit på at rejse til udlandet på sommerferie.



Hvad rejser til Phuket angår har Kuoni vedtaget ikke at fortsætte charterrejser til området mere i denne sæson. Nu gælder det salget af øvrige Thailands ture, alle med rutefly.

Skrevet af