To liter mælk og en overnatning, tak

Et samarbejde mellem Danske Kroer & Hoteller og butikskæden Nærkøb giver danskerne mulighed for at købe gavekort til en dansk kro eller hotel, når de alligevel er ude at handle.



Gavekortene sælges fra 200 af Butikskæden Nærkøbs 220 kiosker og nærbutikker landet over og kan benyttes på de 91 kroer og hoteller, der er med i sammenslutningen Danske Kroer & Hoteller.



Interessen for gavekort fra Danske Kroer & Hoteller har været stærkt stigende de seneste år, oplyser direktør Jørgen Christensen, Danske Kroer & Hoteller.



”Blandt alle vore tilbud er gavekortet det, som er mest populært, fordi vi gerne vil give vore venner og familier ikke-materielle glæder som f.eks. et gavekort til et kro- og hotelophold,” siger Jørgen Christensen, der mener, at gavekortenes popularitet skyldes, at de er så fleksible.



Gavekortene skal være på minimum 250 kr. De gavekort, der sælges flest af, er på 1.500 kr. – et beløb, som typisk dækker et weekendophold på kro eller hotel.

Skrevet af