Investerer en milliard kr. i danske feriecentre

Pengene går til flere “wellness” faciliteter på feriecentrene, som også bliver renoveret.



”Feriegæsternes mantra i disse år er “wellness”. Derfor vil vi nu bl.a. investere i “wellness” faciliteter på vores feriecentre, fx spa bade, koldtvandskar og dampbade. Det koster mange penge, men er nødvendigt for at være konkurrencedygtige,” siger adm. koncerndirektør Benny Overgaard fra FolkeFerie.dk i en pressemeddelelse.



For at finansiere investeringerne konverterer FolkeFerie.dk et rente- og afdragsfrit lån i Arbejdsmarkedets Feriefond til et rente- og afdragsbærende lån.

”Hvis vi ikke konverterede til et rente- og afdragsbærende lån, ville vi ikke kunne låne til udviklingen af vores forretning,” siger Benny Overgaard.



Det rente og afdragsfri lån fik Dansk FolkeFerie – nu FolkeFerie.dk – i en årrække som støtte til sit arbejde med at hjælpe udsatte grupper i Danmark til billige og gode ferierejser.

I 2002 ophørte støtten fra Arbejdsmarkedets Feriefond. FolkeFerie har siden arbejdet på almindelige kommercielle vilkår.



FolkeFerie.dk har ca. 400 medarbejdere. Ved siden af sine kommercielle aktiviteter, arbejder FolkeFerie for at udsatte og svage grupper i det danske samfund kan komme billigt og godt på ferie. Dansk FolkeFerie blev etableret i 1938.

Skrevet af