Militærpoliti bevogter Amsterdams-lufthavn

Ved kuppet i sidste weekend overfaldt bevæbnede tyve en værditransport fra KLM Cargo på lufthavnens afspærrede område. Hollandsk politi anslår værdien af de mange ædelstene til næsten 100 mio. dollars.

Dermed er røveriet næsten på størrelse med verdens hidtil største tyveri af ædelstene i belgiske Antwerpen.



Den hollandske justitsminister siger, at den midlertidige løsning med bevæbnet militærpoliti i lufthavnen til at bevogte værditransporter bl.a. indebærer eskorte af disse på lufthavnens område samt en fremskyndelse af biometrisk adgangskontrol af ansatte, dvs. med scanning af f.eks. øjets iris.



Hollandske diamanthandlere er vrede over den manglende sikkerhed i lufthavnen og siger, at det er utroligt at noget sådant kunne ske – når de som normale passagerer ikke kan gå gennem sikkerhedskontrollen uden at få konfiskeret en negleklipper.



I september afværgede sydafrikansk politi et forsøg fra fem bevæbnede røvere på at stjæle værdier fra et KLM-fly i Johannesburg-lufthavn, skriver Reuters.

Skrevet af