Beijing skodder smøgerne



Beijing er berygtet for sin forurening – og under Sommer OL vil der som noget helt uhørt være forbud mod at ryge i bl.a. offentlige bygninger, byens 66.000 taxaer og de 37 olympiske anlæg.



Ligeledes lukkes under OL en del af den tunge industri rundt om byen og særregler skal sikre, at kun halvdelen af byens biler kører dagligt.



Kina har ingen lovgivning mod reklamer for rygning. Der kan stadig være reklamer for cirgaretmærker på børnetøj og indtil for nylig reklamerede sportshold for rygning, skriver avisen The Australian.



For nylig anholdt kinesisk politi banditter i gang med at lave cigaretpakker med det olympiske logo og en opfordring til at tænde en ”olympisk cigaret.”



57 % af den mandlige del af den voksne kinesiske befolkning ryger. Lungekræft er i dag den mest udbredte kræftform i Kina.


Skrevet af