Flere røde tal for Airbus

Topcheferne Tom Enders og Louis Gallois forudser, at 2007 vil ende med et ’anseeligt’ tab på grund af de stigende omkostninger på produktionen af A380’eren og en mindsket indtjening på grund af dollarens svækkelse i forhold til euroen.

Resultatet skal sammenlignes med den halve milliard Euro, Airbus tjente i samme periode sidste år.

For at gøre tingene endnu værre, så fortsætter ærkerivalen Boeing med at hælde dollar efter dollar ned på bundlinjen. Den amerikanske flyproducent tjente i første kvartal 877 mio. dollar – en fremgang på 27%.

Ud over at forsinkelsen af A380’eren betyder øgede omkostninger til produktionen, så skal der også sendes kompensation til de flyselskaber, der ikke har fået de bestilte fly til tiden.

Alt i alt kostede det Airbus 2,5 mia. euro sidste år, og direktionen mener altså, at det også vil præge 2007-regnskabet. Airbus-aktien er de seneste 12 måneder faldet 25%. Boeing er steget godt syv procent.

Skrevet af