”Danmark” har høj værdi som brand

Danmark ligger på en 13.-plads i oversigten over forskellige landes værdi som varemærke. Her placerer vi os langt efter USA, Japan og Tyskland men foran vores nordlige nabolande.

Varemærket Danmark er 768 mia. dollars værd, mener den amerikanske konsulentvirksomhed Global Marked Insite, der hvert år rangerer verdens 40 vigtigste økonomier efter deres værdi som varemærke. En forklaring på, hvorfor Danmark er et stærkere varemærke end Sverige, er, at vi markedsfører vort monarki mere, mener manden bag analysen, Simon Anholt. Hvis de skandinaviske lande markedsførte deres kongehuse mere, ville de opnå en højere vurdering, mener han. ”Monarki som statsform har høj værdi i den moderne verden. Den ydmyge skandinaviske indstilling til de kongelige er måske logisk i landene selv, men den øvrige verden bliver skuffet. De vil have slotte, parader, pomp og pragt,” siger Simon Anholt.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 4. juni, 2007)   

Skrevet af