Mindst 200 mennesker er døde, efter et passagerfly tirsdag aften forulykkede i Congonhas-Lufthavnen i den brasilianske millionby São Paulo.
Der er tale om et indenrigsfly med 176 personer om bord, som kom fra byen Porto Alegre i det sydlige Brasilien. Da flyet skulle lande, skred det på den våde landingsbane og gled over en trafikeret vej udenfor lufthavnen. Her ramte det en tankstation og endte med at brase ind i en større bygning, der tilhører flyselskabet TAM, som den forulykkede Airbus A320 også kommer fra.
De seneste år har der været advarsler om, at en ulykke af denne type kunne forekomme i lufthavnen. Eksperter har peget på, at landingsbanen er for kort, og at det er risikabelt at have en lufthavn liggende lige midt i meget tæt befolkede områder.
(berlingske.dk, d. 18. juli, 2007)

STANDBY.DK Nyt om rejser

