Orkanen har efter sit ødelæggende togt gennem Caribien nu nået Yucatán halvøen, som ud over de store ferieanlæg rummer ruiner fra mayatiden, skriver jp.dk.
De seneste kilometer over det varme hav gav orkanen ekstra kræfter, så den blev opgraderet til den højst mulige orkan-kategori 5.
Orkanens øje, som omgives af de største vindhastigheder, ramte nær Majahual, en populær havn for krydstogtskibe, der ligger 65 kilometer øst-nordøst for Chetumal og grænsen til Belize. Her nåede vindhastigheden op imod 270 kilometer i timen.
Mindst 12 mennesker omkom under Deans hærgen i Caribien og inden landgangen i Mexico, hvor titusinder af turister forlod de populære feriemål – ikke mindst Cancun, som dog ikke ser ud til at blive direkte ramt.

STANDBY.DK Nyt om rejser

