Ifølge Nordjyske Stiftstidende er afstanden i dag 29 km. og lokalpolitikerne arbejder på at finde en måde til at reducere ulemperne ved øens isolerede beliggenhed, som betyder en færgerejse på halvanden time hver vej. Et forsøg med øget hastighed på færgen kostede øget brændstofforbrug og slitage med tilhørende ekstra omkostninger. Nu foreslår man så en dæmning i retning Jylland, skriver jp.dk.
Idéen er ikke ny, men er tidligere blevet afvist af økonomiske grunde, men det nye forslag kombineres med havvindmøller, hvilket kan være med til at sikre en fornuftig økonomi.
Læsøs borgmester, Olav Juul, har opbakning fra kommunalbestyrelsen til at undersøge projektet nærmere, og 10. marts kommer DONG Energy på besøg for at drøfte et samarbejde
Dæmningen kan bygges på en ni km. lang revle, hvor vanddybden er omkring halvanden meter og man regner med, der kan placeres 14-18 møller på strækningen.

STANDBY.DK Nyt om rejser

