Sterling-ejere prøver at komme ud

De dårlige udsigter til at tjene penge i luftfartsbranchen får nu to ud af tre islandske ejere i Sterling til at sælge deres ejerandel i konsortiet Northern Travel Holding, hvor Sterling udgør den største del. Det skriver Børsen i dag.

Det er angiveligt Sund og Fons, der prøver at komme ud, mens FL Group ser ud til at stå tilbage i ejerkredsen. Ingen af ejerne ønsker imidlertid at kommentere på eller bekræfte Børsens oplysninger, som avisen har fra ”en kilde med stor brancheindsigt”.

Skrevet af Simon Jørgensen