Fire måneder efter sin tiltrædelse som topchef i lavprisselskabet Sterling har Reza Taleghani nu sin spareplan klar. 20 % af medarbejderstaben og 15 % af kapaciteten skæres væk, og der lukkes ned for de permanente baser i skandinaviske provinslufthavne, så kun baserne København, Oslo og Stockholm er bemandede i hverdagene.
Taleghani forklarer, at planen skal ses som et ”proaktivt skridt” således at flyselskabet tilpasser sig den markedsmæssige situation inden problemerne er vokset Sterling over hovedet. Og såvel piloter som kabineansatte i flyselskabet bakker op om planen, skriver Børsen i dag. Således har medarbejdergrupperne henover week-enden udtrykt sig positivt overfor især den del af spareplanen, der skal få de ansatte til at takke ja til forskellige fratrædelsesordninger, tidlig pensionering, deltid eller orlov.

STANDBY.DK Nyt om rejser

