Iran, Nordkorea, Madagaskar, Syrien og Østtibet hører ikke til de mest oplagte rejsemål, men nu gør selskabet Hannibal & Marco Polo det muligt at komme dertil på rundrejser med guide. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Rundrejser med dansk rejseleder har eksisteret siden turismens barndom, og ifølge administrerende direktør René Andersen fra Hannibal & Marco Polo er der stor efterspørgsel på netop denne rejseform.
»Men der stilles i dag langt højere krav til rejselederens faglige kunnen end tidligere. Mange ønsker at opleve verden med en virkelig ekspert, der kan bringe dem tættere på de kulturer, som de besøger. Et par årstal er ikke nok,« siger han
Men samtidig ønsker mange at besøge eksotiske mål væk fra de typiske turistruter. Derfor har selskabet netop lanceret et katalog med bl.a. Iran, Nordkorea, Madagaskar, Syrien og Østtibet.

STANDBY.DK Nyt om rejser

