Det, som Metroselskabet kalder en forbedring, giver sikkerhedschefen frygt for sikkerheden i den kommende Metro Cityring. Den spegede situation opstod efter præsentationen af et nyt skitseprojekt, hvor man har fjernet både tværtunneler og 15 af 20 planlagte nødskakter, skriver ing.dk ifølge politiken.dk.
De ændrede planer imødekommer både borgere og erhvervsfolk i København, der slipper for byggegener, men man har lavet planerne uden at tage kontakt med Københavns Brandvæsens brand- og redningschef, Niels Ole Blirup,.
I stedet vil Metroselskabet installere sprinkleranlæg i alle tog og holde flere troljer i beredskab til at køre passagerer bort fra brandramte tog.
Men ifølge Niels Ole Blirup betyder det alligevel reduceret sikkerhed, fordi nødudgange og tværtunneller skal sikre evakuering af passagerer og give redningspersonale adgang, hvilket ikke har noget med troljer og sprinklere at gøre.
Adm. direktør i Metroselskabet, Anne-Grethe Foss, siger til ing.dk, at hun er sikker på, at de to parter finder en løsning i fællesskab.

STANDBY.DK Nyt om rejser

