Sammenslutningen af regionale flyselskaber i Europa, ERA, venter en markant stigning i antallet af konkurser blandt flyselskaberne. Ifølge organisationens topchef, Mike Ambrose, har der indtil nu været 35 konkurser, og dette antal venter han fordoblet inden årets udgang. Ambrose, som forleden talte ved ERA’s årlige generalforsamling, tilføjede at ERA anser situationen for ”betydeligt mere langtrækkende” end sidst luftfarten stod i en alvorlig krise, efter terrorangrebene i USA i september 2001.
Ifølge Mike Ambrose har 2008 været “a year in Hell” for luftfartsindustrien, der kæmper en ulige kamp mod dalende forbrugertillid, stigende fuelpriser, og senest krisen I banksektoren som gør det vanskeligere at finansiere driften i lavsæsonerne.
Som modsvar foreslår ERA blandt andet en forsinkelse i de CO2 afgifter, luftfarten skal betale, og en generel lempelse af de lovmæssige krav og byrder, flyselskaberne skal overkomme.

STANDBY.DK Nyt om rejser

