Ejler Jørgensen Prisen, som uddeles d. 4. november hvert år, tildeles ’den professionelle udøver af bordets glæder i Danmark, der med sin personlighed og skaberevner i væsentlig grad har bidraget til det pågældendes steds kvalitet og atmosfære værdsat af gæster såvel som medarbejdere’.
John Kofod har stået i spidsen for Sortebro kro i 10 år og har bragt kroen frem til et af de allerbedste spisesteder i Danmark. Sideløbende har han stået i spidsen for skabelsen af Bocuse d’Or Fonden som skal hjælpe Danmark det sidste stykke op ved Verdensmesterskabet for kokke og sidst men ikke mindst været garant for det klassiske køkken hvor smagen er udgangspunktet med rødder i det franske og nordiske køkken.
Prisen blev uddelt på Axelborg ved et arrangement hvor fondsbestyrelsen med bl.a. Rasmus Bojesen og Anders Houmann i samarbejde med et udvalg af sponsorer trakterede med Buffet Gastronomique som selv Ejler Jørgensen ikke kunne have gjort bedre.

STANDBY.DK Nyt om rejser

