Cruiseskib på grund ved Antarktis

”Skibet er i øjeblikket stabilt. Ingen har pådraget sig skader, og situationen ombord er under kontrol”, siger kaptajn Jorge Aldegueri til TV-stationen Todo Noticias.

 

Det Panama-registrerede krydstogtskib Ushuaia har 89 passagerer og 33 argentinske besætningsmedlemmer ombord.

 

Skibet udsendte nødsignal efter det torsdag gik på grund ud for vestkysten af Antarktis Halvøen, en landtunge som strækker sig nordpå mod Sydamerika. Det tog vand ind samtidig med, at det lækkede brændstof.

Skrevet af Flemming Juul