Stand By’s vægkalender udgår

Stand By plejer hvert år til jul, at udsende en vægkalender i plakatstørrelse til kunder og forretningsforbindelser. Men i år er det slut.

 

”Det er en ret bekostelig affære at producere og udsende kalenderen, som indtil i år er blevet lavet i seks forskellige versioner med de nationale helligdage i de seks lande, hvor vi arbejder. Gennem det sidste par år har vi fået stadig flere tilkendegivelser af, at folk ikke længere bruger kalenderne, typisk fordi man i stedet benytter PC-kalendere på virksomhedernes computernetværk. Derfor har vi nu fravalgt omkostningen”, siger Stand Bys chefredaktør, Christian Peschardt.

Skrevet af Flemming Juul